Aktuelt fra Skanderborg Rusmiddelcenter

27-04-2022

Oplæg og undervisning - gratis tilbud til fagpersoner og arbejdspladser

Hvordan taler man med beboerne om deres forbrug af alkohol eller andre rusmidler? Hvornår er man afhængig, hvad er abstinenser og hvordan viser de sig? Det var nogle af temaerne, som Baunegården havde ønsket at få mere viden om.

Samtalen bliver nemmere, når du taler åbent og naturligt om alkohol. Og når du spørger til borgerens eget syn på forbrug og vaner.

Det var en af pointerne til social- og sundhedspersonalet på Specialcentret Baunegården, som havde ønsket at få undervisning af sygeplejerskerne fra Skanderborg Rusmiddelcenter. 

De var især interesserede i at få mere viden om alkohol, hash, abstinenser, trang, modstand og kostens betydning. Men også hvordan de bedst taler med beboerne på Baunegården om deres forbrug af alkohol eller andre rusmidler.

Sygeplejerskerne var derfor inviteret til et personalemøde på Baunegården, hvor de øste ud af deres viden om rusmidler, medicin og behandling.

De gav samtidig helt konkrete forslag til, hvordan personalet kan tackle forskellige situationer med borgere, der også har et stort forbrug af alkohol eller andre rusmidler.

Har du eller din arbejdsplads brug for viden om rusmidler, samtaleteknikker og behandlingstilbud?

Vi bliver jævnligt inviteret til personalemøder eller faglige temadage for at give faglige sparring eller holde oplæg.

Vi deler gerne ud af vores viden og ofte helt konkrete forslag til, hvordan fagpersoner kan tale med borgere om deres rusmiddelforbrug.

Det er helt gratis - ligesom alle vores tilbud til borgere er gratis. Ring og hør mere på 87 94 75 80.

Læs mere om vores tilbud til fagpersoner her

Lene og Jane er sygeplejersker i Skanderborg Rusmiddelcenter, hvor de bl.a. varetager den medicinske hjælp til borgere, der ønsker at ændre deres forbrug af rusmidler. Foto: Skanderborg Rusmiddelcenter.


Tilbage til forsiden

 

 

Seneste nyheder