Aktuelt fra Skanderborg Rusmiddelcenter

14-02-2022

Bliv en del af holdet - vi søger to ungebehandlere

Vil du være med til at gøre en forskel for unge med behandlingskrævende brug af rusmidler? Motiveres du af høj faglighed - og kan du lide udvikling og en afvekslende hverdag? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger netop nu to engagerede og fagligt kompetente rusmiddelbehandlere i Ungerådgivningen, som er vores tilbud til unge i alderen 13-29 år.

Du vil komme til at indgå i et team bestående af i alt fire medarbejdere, der varetager hele indsatsen omkring de unge i rusmiddelbehandling - fra rådgivning til visitation og behandling samt rådgivningsfunktionen i forhold til pårørende og samarbejdspartnere omkring de unge.

Teamet skal i 2022 genetablere gruppeforløb for forældre til unge med rusmiddelproblemer, ligesom fokus også vil være på opsporing af unge med rusmiddelproblemer og et tæt samarbejde med vores ungecenter.

Ungerådgivningen arbejder med Motivational Interviewing og kognitiv adfærdsterapi som det grundlæggende fundament i behandlingen.

Stillingerne er begge til besættelse pr. 1. maj 2022 og er på henholdsvis 30 og 37 timer pr. uge.

Læs mere om stillingerne, og hvordan du ansøger



Tilbage til forsiden

 

 

Seneste nyheder