Ungerådgivningen - gratis tilbud til unge, der oplever problemer med rusmidler

Har du et forbrug af alkohol, hash eller andre stoffer, som du ønsker at ændre på? Og er du mellem 13-29 år? Så er Ungerådgivningen noget for dig.

Måske kan du genkende:

  • At hashen hjælper med at få ro i tankerne, gør at du føler dig mindre stresset, eller hjælper dig med at sove om aftenen?
  • At alkohol og feststoffer hjælper på genertheden og gør livet lidt mindre trist og kedeligt?

I Ungerådgivningen undersøger vi sammen med dig, hvad du bruger stofferne eller alkoholen til, og hvad du kan forsøge dig med i stedet for. Vi forsøger at hjælpe dig med at skabe en hverdag, du selv synes er god.

Du må også gerne kontakte os, hvis du er tvivl om du overhovedet ønsker hjælp. Det er helt uforpligtende at tage en snak med os.

Du kan være anonym, når du henvender dig, dvs. du behøver ikke oplyse dit navn og CPR-nummer. 

Ønsker du at skjule dit telefonnummer? Det kan du gøre ved at taste #31# foran vores telefonnummer.

 

person-4

HelenaRusmiddelbehandler

Mobil 24 76 58 57

person-4

MartinRusmiddelbehandler

Mobil 20 59 84 66

person-4

MarianeRusmiddelbehandler

Mobil 20 59 84 46

Her finder du Ungerådgivningen

Ungerådgivningen er en del af Skanderborg Rusmiddelcenter, men vi har egne lokaler og egen indgang på Adelgade 87, 1. sal centralt i Skanderborg. Du finder indgangen ved siden af butikken Nøjsom.

Vi er tre behandlere i Ungerådgivningen, som er efteruddannede og har mange års erfaring med at hjælpe unge, der har udfordringer med brug eller misbrug af rusmidler.

Du er altid velkommen til at ringe til en af os og få en snak. Alle tilbud i Ungerådgivningen er gratis.

Har jeg brug for hjælp?

Flere ting spiller ind, og derfor er der ikke et enkelt svar.

I Ungerådgivningen taler vi om et problematisk forbrug, når dit indtag af alkohol, hash eller andre stoffer betyder, at:

  • Du har svært ved at passe din skole, uddannelse eller dit arbejde
  • Du har problemer med at koncentrere dig
  • Du har glemt vigtige begivenheder i dit liv
  • Du har konflikter med venner og familier
  • Du har behov for at indtage mere og mere for at få den ønskede effekt

Hvis du kan nikke ja til flere af punkterne, eller hvis du bare er urolig eller bekymret, er du altid velkommen til at få en snak med os - det er helt uforpligtende.

 Læs mere om tegn på, at man har et problematisk forbrug eller misbrug af alkohol eller stoffer

Find mere information her