Hvorfor tager unge stoffer? 

Mange unge eksperimenterer med at prøve hash eller andre stoffer, og det forekommer i alle sociale lag. Cirka 43 af de 15-25-årige i Danmark har prøvet hash  

Man kan ikke udpege præcist, hvem der vil tage stoffer, og hvem der vil holde sig fra dem eller nøjes med at eksperimentere. Men der er nogle faktorer, som gør risikoen større eller mindre.

Forhold, som øger risikoen for, at unge begynder at tage stoffer

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan disse forhold øge risikoen:

Når livet er svært

Man ved, at unge der har det svært på forskellige måder, er i større risiko for at eksperimentere med stoffer, end unge, der trives og har det godt. Det kan måske hænge sammen med, at stoffer bruges som en flugt fra de ting, der er svære i livet.

Ved psykiske problemer eller sygdom

Nogle oplever, at stofferne dæmper deres psykiske problemer og bruger derfor stofferne som en slags selvmedicinering, dvs. det kan føles som om problemerne bliver mindre eller forsvinder. Det er kortvarigt – så rammer ”virkeligheden” igen.

Når man mangler uddannelse eller arbejde

Unge, der er i uddannelse eller arbejde, har lavere risiko for at tage stoffer, end unge, som ikke er under uddannelse eller har et job. Samtidig ved man, at det at bruge stoffer, særligt hash, er en væsentlig årsag til, at unge dropper ud af deres uddannelse.

Når man ikke har god kontakt til forældre eller andre voksne

Unge, der har en god kontakt til deres forældre og andre voksne, som de kan tale med om deres problemer, er i lavere risiko for at eksperimentere med stoffer.

Når man tidligt begynder at drikke alkohol eller ryge

Unge, der tidligt begynder at drikke alkohol, er i større risiko for at prøve stoffer end andre unge. Det kan handle om, at denne gruppe er mere risikovillig end andre unge. Men det kan også skyldes, at de kommer i (fest)miljøer, hvor der er flere stoffer. Eller at de måske tænker sig mindre om, når de er fulde, og derfor kommer til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort, fx at prøve at tage stoffer. Man ved også, at unge, der ryger, er i større risiko for at prøve stoffer, end unge, der ikke ryger.

Når det er nemt at få fat i stoffer

Man ved, at jo nemmere det er at få fat i stoffer, jo flere vil prøve det. Det er bl.a. et af argumenterne for, at stoffer er ulovlige, og en af årsagerne til, at samfundet gør meget for at bekæmpe salg af stoffer. I miljøer, hvor der er mange stoffer, er sandsynligheden for, at man bliver fristet til at prøve, meget større.

Kilde: Sundhedsstyrelsen. Læs mere om unge og stoffer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Alt om stoffer.

Hvor mange unge bruger stoffer – og hvilke stoffer bruger de?

Hash er det mest almindeligt brugte rusmiddel blandt unge i Danmark efter alkohol. Flere undersøgelser har gentagne gang vist, at ca. 43% af de unge har prøvet hash, og den gennemsnitlige debutalder er 16 år. 

Dernæst er det kokain, der er det mest populære stof efterfulgt af amfetamin og ecstasy/MDMA.

Langt de fleste stopper igen, men nogle fortsætter og udvikler et problematisk forbrug:

  • Omkring 17.000 unge i alderen 15-25 år ryger hash hver dag eller næsten hver dag (20+ dage om måneden)
  • Omkring 24.500 unge i alderen 15-25 år ryger hash (20+ dage om måneden) og/eller tager kokain, ecstasy og/eller hallucinogener (psykedeliske stoffer som fx LSD, psilocybin, ”svampe”) mindst 4 dage om ugen

Kilde: Center for Rusmiddelforskning. Læs mere om unges forbrug af stoffer i rapporten "Trivsel og brug af rusmidler blandt danske unge", som er udgivet af Center for Rusmiddelforskning"

Hvordan virker stofferne?

Man inddeler typisk stofferne i 3 grupper: 

  • Sløvende stoffer - der gør brugeren rolig, sløv og afslappet. Det sker, fordi centralnervesystemet går i slowmotion. Sløvende stoffer kaldes også for "downere". Sløvende stoffer er fx cannabis (hash), benzodiazepiner, GHB/Fantasy, snifning og opioider som fx heroin og morfin.
  • Stimulerende stoffer - der virker opkvikkende, fordi de får hele centralnervesystemet til at arbejde på fuldt tryk. Stimulerende stoffer kaldes også for "uppere". Stimulerende stoffer er fx ecstasy/MDMA, kokain, amfetamin, methamfetamin, og poppers.
  • Hallucinogene stoffer - der giver sanseindtryk i centralnervesystemet, der ikke svarer til de påvirkninger, der kommer udefra. Man ser fx ting og hører lyde, som ikke eksisterer i virkeligheden. Hallucinogene stoffer er fx psilocybinsvampe, LSD og ketamin.

Læs mere om de enkelte stoffer, og hvilke der er mest udbredte:
 Om stoffer og deres virkning - viden og fakta

Hvor mange unge har et problematisk forbrug af stoffer og alkohol?

Ingen kan sige præcist, hvor mange unge i Danmark, der har et problem med rusmidler. 

Center for Rusmiddelforskning har i 2020 lavet et estimat for unge i alderen 15-25 år på baggrund af en række danske undersøgelser. 

Det viser, at omkring 49.000 af de 15-25-årige har et forbrug af alkohol, hash og/eller andre stoffer, der kræver rådgivning eller behandling. 

Omregnet til Skanderborg svarer det til, at cirka 425 unge i Skanderborg Kommune i alderen 15-25 år har et rådgivnings- eller behandlingskrævende forbrug.

Læs mere om estimatet fra Center for Rusmiddelforskning i deres rapport

Hvornår er et forbrug problematisk? Og hvornår er man afhængig?

Læs mere om tegn på problematisk forbrug og misbrug

Find mere information her