Om stoffer og deres virkning - viden og fakta

Maj 2021

Hash, kokain, amfetamin, lattergas. Hvilke stoffer er mest udbredte, og hvordan virker de? Få et overblik her.

Informationerne om stofferne er samlet fra Sundshedsstyrelsens egen hjemmeside og fra hjemmesider, som drives af Sundhedsstyrelsen. Der er direkte links undervejs og sidst i indlægget.

Hvilke stoffer er mest udbredte?

De mest udbredte stoffer i Danmark er hash - og derefter kokain, amfetamin og ecstasy.

Fra 2013 til 2017 skete der et lille fald i udbredelsen af hash i Danmark, og en lille stigning i brugen af andre illegale stoffer end hash i den voksne befolkning. Ser man dog på hele perioden 2000 frem til 2018, er udviklingen overordnet set stabil.

Udbredelsen af stoffer er størst blandt unge under 25 år.

Dette og meget mere kan man læse i Sundhedsstyrelsen rapport "Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge" fra 2018. En ny rapport ventes i løbet af 2021-2022. Find Sundhedsstyrelsens rapport om udbredelsen af illegale stoffer her

Stofferne inddeles typisk i 3 grupper:

Stofferne kan overordnet inddeles i tre grupper - som har forskellig virkning:

  • Sløvende stoffer - der gør brugeren rolig, sløv og afslappet. Det sker, fordi centralnervesystemet går i slowmotion. Sløvende stoffer kaldes også for "downere". Sløvende stoffer er fx cannabis (hash), benzodiazepiner, GHB/Fantasy, snifning og opioider som fx heroin og morfin.
  • Stimulerende stoffer - der virker opkvikkende, fordi de får hele centralnervesystemet til at arbejde på fuldt tryk. Stimulerende stoffer kaldes også for "uppere". Stimulerende stoffer er fx ecstasy/MDMA, kokain, amfetamin, methamfetamin, og poppers.
  • Hallucinogene stoffer - der giver sanseindtryk i centralnervesystemet, der ikke svarer til de påvirkninger, der kommer udefra. Man ser fx ting og hører lyde, som ikke eksisterer i virkeligheden. Hallucinogene stoffer er fx psilocybinsvampe, LSD og ketamin.

Sløvende stoffer:

Sløvende stoffer gør brugeren rolig, sløv og afslappet. Det sker, fordi centralnervesystemet går i slowmotion. Sløvende stoffer kaldes også for "downere".

Cannabis (hash)

Hash, marihuana, skunk og cannabisolie er de mest almindelige former for cannabis. Hash er den mest kendte form. Cannabis indtages næsten altid ved rygning, som giver den hurtigste rusvirkning, men det kan også spises eller drikkes. 

Cannabis er det mest udbredte stof blandt unge. Ved regelmæssigt brug af cannabis bliver man mere sløv, langsom og ligeglad. Man mister initiativ samt koncentration, nogle bliver nedtrykte, og det bliver sværere at løse problemer. Derfor kan brug af cannabis, særligt blandt unge, gøre det svært at gennemføre skole og uddannelse eller fastholde et arbejde.

Læs mere om cannabish/hash

Benzodiazepiner

Benzodiazepiner er en gruppe af stoffer, som kan udskrives af læger som medicin mod angst og søvnforstyrrelser. Stofferne findes fx i pillerne Rohypnol og Stesolid. De fremstilles både på illegale laboratorier og i medicinalindustrien, hvor fra de siver ud på det illegale marked. Benzodiazepiner kan føre til afhængighed allerede efter 4-8 ugers regelmæssig behandling/brug.

Læs mere om benzodiazepiner 

GHB/Fantasy

GHB (gamma-hydroxy-butyrat) findes som en farveløs væske, som pulver og som kapsler. Stoffet kaldes ofte Fantasy eller flydende ecstasy, hvilket er misvisende, da effekterne er forskellige. Regelmæssig brug af GHB kan resultere i afhængighed, hvor man risikerer at opleve panik, søvnproblemer og ubehag, hvis man vil ud af afhængigheden og tager en kold tyrker. Abstinenserne kan være livstruende.

Læs mere om GHB/Fantasy

Snifning af gasser, fx lattergas

Stoffer, som let fordamper og derfor kan indåndes (sniffes), kaldes også inhalanter. Ofte bruges helt almindelige hverdagsprodukter, som indeholder opløsningsmidler, der kan indåndes. Det skyldes, at de er nemme at få fat i, da de er både billige og lovlige. Det er stoffer som tit er let tilgængelige i husholdningen som fx lattergas, lightergas, benzin, nogle typer af lim og nogle typer af maling.

Snifning af opløsningsmidler er et meget farligt rusmiddel. Længere tids brug giver alvorlig risiko for helbredsskader. Specielt hjernen tager skade, så man bl.a. får dårligere hukommelse og indlæringsevne. Desuden kan man få skader få nyrer, lever og knoglemarv.

Sundhedsstyrelsen har særlig information til fagpersoner og andre om, hvordan man tager snakken med unge om lattergas. Det er på hjemmesiden "Snak om lattergas".

Læs mere om snifning/inhalater

Heroin og morfin (opioder)

Heroin og morfin fremstilles af opiumvalmuens saft – ligesom kodein og opium. Lignende stoffer kan fremstilles syntetisk, fx metadon og fentanyl. Samlet kaldes disse stoffer opioider, og heroin er det stærkeste. Heroin er mest almindeligt i hvidligt eller brunligt pulver. Det er meget let at blive afhængig af heroin og andre opioider, fordi kroppen hurtigt vænner sig til stoffet.

Heroin er det mest kendte illegale rusmiddel i gruppen af opioider. Det optages hurtigere i kroppen end morfin og giver en kraftigere effekt, og dermed også potentielt større skadevirkninger.

Læs mere om opioder

Læs mere om heroin


Stimulerende stoffer:

Stimulerende stoffer virker opkvikkende, fordi de får hele centralnervesystemet til at arbejde på fuldt tryk. Stimulerende stoffer kaldes også for "uppere".

Ecstasy/MDMA

Ecstasy er den populære betegnelse for stoffet MDMA, som er et kunstigt fremstillet stof, der laves i laboratorier. Koncentrationen af MDMA svinger meget i de forskellige ecstasy piller. Der kan også være flere forskellige andre aktive indholdsstoffer i pillerne, typisk andre stimulerende og eventuelt hallucinogene stoffer. Findes også som et pulver. Man kan blive afhængig af ecstasy, så man skal have mere og mere for at opnå en rus. Risikoen for skadevirkninger stiger, jo større doser man tager

Læs mere om Ecstasy/MDMA

Kokain

Kokain udvindes af bladene fra cocaplanten, som oprindeligt kommer fra Sydamerika. Der findes flere typer kokain, fx crack og freebase. Under fremstillingen bliver der brugt forskellige kemikalier. Kokain findes primært i pulverform, oftest som et salt som typisk indtages ved snifning. Kokain kan også spises, drikkes eller sprøjtes ind i en blodåre. Kokain er stærkt afhængighedsskabende, både fysisk og psykisk.

Læs mere om kokain

Amfetamin

Amfetamin er et kunstigt fremstillet stof, der også kaldes speed, amf og base. Der findes forskellige slags amfetamin, herunder methamfetamin, der er et endnu kraftigere virkende stof. Man bliver meget nemt afhængig af amfetamin, så der skal mere og mere stof til at få en rusvirkning. Længerevarende brug giver risiko for at udvikle amfetaminpsykose, hvor man ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed.

Læs mere om amfetamin

Methamfetamin

Methamfetamin er en variant af amfetamin, der er 3-5 gange stærkere (per rent gram stof) end almindelig amfetamin og findes som pulver, piller eller krystaller. Rusen varer længere, men medfører samtidig flere skadevirkninger og er mere afhængighedsskabende. Methamfetaminen adskiller sig desuden fra amfetaminen ved at kunne ryges (såvel som sniffes), hvilket får mange til fejlagtigt at undervurdere stoffets farlighed. Den rene, krystallignende form for methamfetamin går også under navnet "Crystal Meth". Denne rene form er ekstremt potent, og tilsvarende mere afhængighedsskabende.

Læs mere om methamfetamin 

Poppers

Poppers er et populært udtryk for amylnitrit og lignende stoffer (fx isopropyl nitrit). Stofferne findes som gullig, letfordampelig væske og sælges i små flasker. Hvis man drikker poppers, kan man få en alvorlig forgiftning, hvor iltoptagelsen i blodet hæmmes, og det kan være livstruende. Ved snifning er risikoen mindre.

Læs mere om poppers


Hallucinogene stoffer

Hallucinogene stoffer giver sanseindtryk i centralnervesystemet, der ikke svarer til de påvirkninger, der kommer udefra. Man ser fx ting og hører lyde, som ikke eksisterer i virkeligheden.

Psilocybinsvampe

Psilocybinsvampe er en fællesbetegnelse for næsten 200 forskellige psykedeliske svampearter, der blandt andet indeholder det aktive stof psilocybin. Psilocybinsvampen ”spids nøgenhat” er den stærkeste blandt psilocybinsvampene.

Læs mere om psilocybinsvampe

LSD

LSD (Lyserg-Syre-Diethylamid) bliver fremstillet kemisk og er et kraftigt psykedelisk stof. LSD kaldes også “syre”. LSD sælges blandt andet i form af dråber, tabletter og små firkanter af papir – såkaldte “frimærker”, der ofte er dekoreret med farverige mønstre eller tegneseriefigurer.

Læs mere om LSD

Ketamin

Ketamin er et bedøvelsesmiddel, der anvendes ved kirurgiske indgreb, især på større dyr fx heste. Stoffet virker også bedøvende på mennesker, men da det giver forholdsvis kraftige hallucinogene virkninger, bruges det sjældent. Ketamin bliver netop brugt som et rusmiddel på grund af dets hallucinogene effekt.

Med hallucinogene virkninger/effekt menes, at stoffet kan give hallucinationer. Det vil sige, at man fx ser, hører eller mærker noget, som i virkeligheden ikke eksisterer.

Læs mere om ketamin

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Få mere information her

Vil du vide mere om stoffernes virkning, hvilke skader de kan forvolde, og hvordan man evt. kan se på en person, at de har indtaget netop det stof - så gå til disse hjemmesider, som drives af Sundhedsstyrelsen:

AltOmStoffer formidler grundig viden om næsten alle stoffer. Sitet henvender sig især til unge, men er også relevant for andre.  
 Gå til Altomstoffer.dk

SnakOmLattergas.dk henvender sig til fagpersoner med inspiration til, hvordan de kan tage snakken om lattergaspatroner med unge.
 Gå til SnakOmLattergas.dk

SnakOmHash henvender forældre og andre voksne om, hvordan de kan tage snakken om hash med teenagere.
 Gå til SnakOmHash.dk