Fortællinger fra andre

Mød nogle af de mennesker, som har fået hjælp i Skanderborg Rusmiddelcenter og er kommet godt videre. 

Mange er ramt af rusmiddelproblemer - du er ikke alene. Tag første skridt i dag og få rådgivning hos os. 

I årevis dulmede Rene mange ting i sit liv med alkohol - indtil lægen konstaterede, at han havde et forhøjet levertal. Han kontaktede os og kom i alkoholbehandling. 

- Ret hurtigt inde i behandlingsforløbet bliver det klart, at mit alkoholforbrug er markant større, end jeg havde regnet med. Et ugentligt forbrug på 50-65 genstande. Jeg bliver bevidst om, at der skal ryddes op i nogle ting. Ikke bare alkoholen, men også de underliggende årsager, fortæller han.

I dag har Rene fundet en sund balance i livet og med sit alkoholforbrug. Han kan endda nyde et glas vin i ny og næ uden at miste kontrollen.

Andreas drak for at lukke af for sine følelser, så han slap for at mærke efter.

-  I et par år har jeg godt vidst, at det var et problem, men det var svært for mig at sige højt. Det var flovt og skamfuldt og jeg frygtede, at min familie ville falde fra hinanden, hvis de fik at vide, jeg havde gjort det i skjul for dem.

Andreas holdt sit alkoholproblem skjult for sin familie, indtil den dag han faldt om til datterens dansestævne. Promilllen var 3,5.

I videoen fortæller Andreas og hans hustru Britta om den forandring, de har været igennem.

I videoen medvirker også Heidi, der er rusmiddelbehandler her i Skanderborg Rusmiddelcenter.

 

 

 

Mød andre 

At se, høre og læse om andres oplevelser kan nogle gange give støtte og inspiration, når man selv er pårørende eller kæmper med et problem med alkohol eller andre rusmidler. 

Rusmidler fylder i mange menneskers liv – enten som et personligt problem eller som pårørende. Få indsigt gennem andres livsfortællinger.

Kontakt os og få gratis rådgivning. Ring på 87 94 75 80

Eller book selv tid i vores digitale selvbetjening