Alkoholbehandling - gratis og anonymt
Skanderborg Rusmiddelcenter tilbyder gratis, professionel alkoholbehandling til dig, der ønsker hjælp til at ændre dit alkoholforbrug.
Værd at vide om vores alkoholbehandling:
- Alle behandlingsforløb er gratis.
- Du kan være anonym.
- Vi stiller ikke krav om, at du skal stoppe med at drikke alkohol.
- Behandling hos os er ambulant og foregår i dag- og eftermiddagstimerne. Det vil sige, at du møder til samtaler i rusmiddelcentret, mens du samtidig bor hjemme.
- Der er behandlingsgaranti. Det betyder, at din alkoholbehandling starter hurtigst muligt og senest 14 dage efter, du har henvendt dig med ønske om at få behandling.
- Vores behandlerteam består af socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter og sygeplejersker med efteruddannelser inden for alkoholbehandling.
- Uanset hvor du bor, kan du få gratis alkoholbehandling i Skanderborg Rusmiddelcenter. Du har også mulighed for at vælge alkoholbehandling i en anden kommune.
Du er altid velkommen til at henvende dig og høre mere om vores rådgivnings- og behandlingstilbud. Ring på 87 94 75 80. Se vores åbningstider
Du kan også læse mere om vores tilbud her på siden.
Hvilken alkoholbehandling tilbyder vi, og hvordan foregår det?
Vi har forskellige behandlingsforløb, og selve forløbet tilrettelægger vi i samarbejde med dig, så behandlingen kommer til at passe til dig og din situation.
Det overordnede mål med alkoholbehandlingen er, at du bliver i stand til at ændre dine alkoholvaner, så du får et bedre liv både fysisk, psykisk, socialt og familiemæssigt.
Drikker du for meget? Tag vores test, hvis du er i tvivl, om du har et problem med alkohol
Én-til-én samtaler
Vores behandling baserer sig primært på individuelle samtaler med en uddannet alkoholbehandler. Vi har pt. ikke tilbud om gruppebehandling.
I samtalerne vil vi arbejde hen imod et specifikt mål med din behandling. For nogen vil målet være afholdenhed, mens det for andre vil være et reduceret alkoholforbrug. Vi tager udgangspunkt i den forandring, du ønsker.
Samtalerne kan kombineres med medicinsk alkoholbehandling (fx antabus), eller andre tilbud som fx gratis hjælp til rygestop og gratis sundhedssamtaler.
I starten af behandlingen anbefaler vi, at du kommer til samtale en gang om ugen og derefter ca. hver 14. dag. Det aftaler du og din behandler nærmere.
Et overforbrug af alkohol vil i de fleste tilfælde påvirke de pårørende. Derfor vurderer vi løbende sammen med dig, hvordan dine pårørende kan inddrages i forløbet, og vi vil altid have øget opmærksomhed på børns trivsel undervejs i forløbet.
Hvor lang tid varer behandlingen?
Det er forskelligt, hvor lang tid behandlingen varer. Nogle får behandling i et par måneder, mens andre har brug for behandling i længere tid. Det afklarer du og behandleren sammen, og I laver en behandlingsplan for forløbet.
Læs om vores behandlingstilbud her:
Kontakt os allerede i dag på 87 94 75 80
Du kan også bestille en opringning, så ringer en behandler til dig.Hvornår drikker man for meget?
Tegn på et alkoholproblem:
En person, der drikker for meget, vil ofte udvise flere af disse symptomer:
- Har svært ved at stoppe efter få genstande eller ved at holde helt op med at drikke.
- Forbruget stiger for at få samme effekt. Derfor kan den, der drikker, ofte drikke mere end andre.
- Prioriterer sine handlinger og tid efter, om han eller hun kan drikke alkohol.
- Drikker alkohol selvom forbruget skader personen selv eller de nærmeste.
- Drikker alene og evt. i det skjulte.
- Drikker alkohol for at dulme følelser - som "beroligende medicin" mod stress, søvnløshed, bekymring mv.
- Bliver aggressiv eller irriteret, når samtalen handler om alkohol.
- Finder på undskyldninger for at drikke.
Læs også: 5 tegn på at du drikker for meget
Tag alkoholtesten
Alkoholtesten er en nem og ret præcis måde at få et overblik over dine alkoholvaner. Den er udviklet af WHO og anbefales af Sundhedsstyrelsen.
Testen tager kun få minutter at gennemføre, og du er fuldstændig anonym. Den giver dig et fingerpeg om dit alkoholforbrug og alkoholvaner.
Prøv vores alkoholtest og få svar med det samme
Tag testen her - du er anonymAlkoLog
Vil du gerne have hjælp til at drikke mindre? Så kan vi hjælpe og støtte dig med konkrete redskaber. Du kan også prøve appen AlkoLog. Den giver dig overblik over, hvor meget du drikker, og gode råd til, hvordan du selv kan skære ned på dit alkoholforbrug.
Læs mere om vores behandlingsmetoder:
Vores behandling foregår ikke, som man ofte ser det i amerikanske film: At deltagerne sidder i en rundkreds, rejser sig efter tur og højlydt erkender deres alkoholproblem. Her foregår behandlingen primært som én-til-én samtaler med en behandler - og evt. med pårørende. Vi har fokus på dig og giver viden, redskaber og støtte til, at du kan ændre dine alkoholvaner.
Det er os, du møder i behandlingen
Alkoholbehandlingen varetages af et team af erfarne og efteruddannede rusmiddelbehandlere og sygeplejersker.
Desuden er der en kompetent BRUS-behandler, som tilbyder samtaler til børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Du kan læse mere om vores BRUS-tilbud her.
AnnaRusmiddelbehandler
Mobil 24 76 56 25
HeidiRusmiddelbehandler
Mobil 24 76 58 03
JaneSygeplejerske
Telefon 87 94 75 20
LeneSygeplejerske
Telefon 87 94 76 97
MajbritRusmiddelbehandler
Mobil 29 10 07 36
MetteRusmiddelbehandler
Mobil 24 76 56 14
SimonRusmiddelbehandler
Mobil 29 77 97 08
HelenaBehandler i BRUS
Mobil 40 22 68 12
Et kig ind hos os og vores behandling
I denne korte video kan du møde nogle af behandlerne og få indtryk af, hvilket sted vi er, og hvordan behandlingen foregår.
Det har du ret til - ifølge loven
- Behandlingen er gratis
- Du kan være anonym i alkoholbehandlingen
- Der er behandlingsgaranti - det betyder, at behandlingen skal starte inden for 14 dage
- Du har frit valg, dvs. du kan vælge at få ambulant behandling i en anden kommune eller et privat tilbud, som har indgået aftale med en kommune.