Til fagpersoner

Skanderborg Rusmiddelcenter samarbejder med alle relevante faggrupper. 

Som fagperson er du altid velkommen til at kontakte os for sparring og tværfagligt samarbejde - både i en konkret sag og mere generelt.

Vi kan også tilbyde at komme til dig eller jer og fortælle om vores tilbud - og hvordan du eller I på jeres arbejdsplads kan tale med borgere om rusmidler.

Du kan kontakte os på telefon: 87 94 75 80 i husets åbningstid.

 Gå til kontaktoplysninger og åbningstider

Arbejder du med unge mellem 13-29 år?

Læs om vores tilbud til fagpersoner, der arbejder med unge

Nem og hurtig henvendelse 

Det kræver ikke henvisning for at begynde behandling i Skanderborg Rusmiddelcenter. Borgeren kan selv kontakte os og lave en aftale - eller du kan hjælpe borgeren med at komme i kontakt med os.

Vi kan som regel tilbyde en samtale samme dag eller inden for få dage. Hvis borgeren ønsker, at du også deltager i samtalen, kan det også lade sig gøre.  

Har borgeren svært ved at møde op på Skanderborg Rusmiddelcenter, har vi mulighed for at tage ud. Læs mere om vores tilbud om udgående rådgivning.

Siger borgeren ja til behandling, vil borgeren blive udredt og visiteret til et af Skanderborg Rusmiddelcenters tilbud. 

I Skanderborg Rusmiddelcenter tilbyder vi rådgivning og behandling af alkohol eller stofproblemer efter Sundhedsloven §141 og §142 samt efter Serviceloven §101 og §101a. 

Målgrupper for rådgivning og behandling

Vi tilbyder rådgivning og behandling til alle, der ønsker at skabe en forandring i forhold til deres brug af alkohol, hash eller andre stoffer.

Vores målgrupper:

  • Personer over 30 år
  • Unge i alderen 13-29 år
  • Pårørende, heriblandt partner/tidligere partner, forældre, børn og unge, voksne børn og øvrige familiemedlemmer.

Konsulentbistand

Skanderborg Rusmiddelcenter tilbyder forskellige former for konsulentbistand, der kan tilpasses behovet på din arbejdsplads.

Konsulentbistanden kan fx handle om:

  • Oplæg om Skanderborg Rusmiddelcenters tilbud
  • Sparring og rådgivning i enkeltsager
  • Andre emner der kunne være relevante for jer i forhold til rusmiddelproblematikker

Er du interesseret i at høre mere om ovenstående, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Nielsen på telefon 87 94 75 80 eller ved at sende en mail til Charlotte Nielsen.