12-02-2026
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i risikozonen?
Vi søger en udviklingsorienteret unge- og rusmiddelkonsulent til en ny projektstilling med fokus på tidlig opsporing og opioidrelaterede problemstillinger blandt unge.
I Skanderborg Rusmiddelcenter tager vi et vigtigt skridt for at styrke den tidlige indsats over for børn og unge med bekymrende eller problematisk forbrug af rusmidler – herunder opioider.
Vi opretter derfor en 2-årig projektstilling som unge- og rusmiddelkonsulent med ansvar for at udvikle, afprøve og forankre en behandlingsnær indsats, der:
- styrker den tidlige opsporing
- skaber tydelige samarbejdsveje mellem uddannelser og rusmiddelcenter
- sikrer hurtig og smidig adgang til rådgivning og behandling
- understøtter forældre og fagpersoner tæt på de unge
En rolle med både udvikling og praksis
Stillingen kombinerer udviklingsarbejde og direkte kontakt med børn og unge. Du skal både kunne tænke strategisk og handle konkret.
Du kommer til at:
- udvikle et lokalt koncept for tidlig opsporing og dialog
- etablere og vedligeholde samarbejde med ungdomsuddannelser
- gennemføre korte rådgivnings- og afklaringsforløb
- arbejde dialogbaseret med unge i risikozonen
- dokumentere erfaringer og omsætte dem til anbefalinger
- udvikle forældreundervisning og øvrige oplæg
Du bliver en del af et fagligt stærkt rusmiddelcenter med behandlere, sygeplejersker og lægekonsulent – og med tydelig ledelsesmæssig opbakning.
Læs hele stillingsopslaget og søg stillingen her
Tilbage til forsiden