Stofbehandling - gratis og professionelt

Skanderborg Rusmiddelcenter tilbyder gratis, professionel stofbehandling til dig, der ønsker at ændre dit forbrug af hash eller andre stoffer.

Værd at vide om vores stofbehandling:

  • Alle behandlingsforløb er gratis.
  • Der er behandlingsgaranti. Det betyder, at din behandling starter hurtigst muligt og senest 14 dage, efter du har henvendt dig.
  • Behandling hos os er ambulant og foregår i dag- og eftermiddagstimerne. Det vil sige, at du møder til samtaler i rusmiddelcentret, mens du bor hjemme. Du har derfor mulighed for samtidig at passe et arbejde, dog kan det blive nødvendigt at tage fri nogle timer.
  • Vores behandlerteam består af læge, socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter og sygeplejersker med efteruddannelser inden for rusmiddelbehandling.

Du er altid velkommen til at henvende dig og høre mere om vores rådgivnings- og behandlingstilbud. Ring på 87 94 75 80. Se vores åbningstider

Du kan også læse mere om vores behandlingstilbud i forhold til stoffer her på siden.

Hvilken behandling tilbyder vi, og hvordan foregår det?

Vi har forskellige behandlingsforløb, og selve forløbet tilrettelægger vi i samarbejde med dig, så behandlingen kommer til at passe til dig og din situation. Vi stiller ikke krav om, at du skal holde op med at bruge stoffer, når du starter i behandling. 

Det overordnede mål med stofbehandlingen er, at du bliver i stand til at ændre dine stofvaner, så du får et bedre liv både fysisk, psykisk, socialt og familiemæssigt.

Det er forskelligt, hvor lang tid stofbehandlingen varer. Nogle er indskrevet i et par måneder, mens andre har brug for behandling i længere tid. Det afklarer du og behandleren sammen, og I laver en behandlingsplan for forløbet.

Et forbrug eller overforbrug af stoffer vil i de fleste tilfælde påvirke de pårørende. Derfor vurderer vi løbende, hvordan dine pårørende kan inddrages i forløbet, og vi vil altid have øget opmærksomhed på børns trivsel undervejs i forløbet.

Alle vores behandlingsforløb og -tilbud er gratis.

Sådan foregår behandlingen 

Behandlingen foregår ambulant og består primært af samtaler med en uddannet rusmiddelbehandler. Det vil sige, at du kommer til samtaler i Skanderborg Rusmiddelcenter, der varer ca. 45 minutter hver gang. I starten af behandlingen anbefaler vi, at du kommer en gang om ugen, og derefter ca. hver 14. dag. Det aftaler du og din behandler nærmere. 

Alle behandlingsforløb foregår i samtaler mellem dig og rusmiddelbehandleren - og evt. dine pårørende. Vi har pt. ikke tilbud om gruppeforløb.

Formålet med samtalerne er at give dig konkrete strategier og redskaber til at håndtere uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. I samtalerne vil vi arbejde hen imod et specifikt mål med din behandling. For nogen vil målet være stoffrihed, mens det for andre vil være reduceret forbrug. Vi tager udgangspunkt i den forandring, du ønsker.

Læs om vores behandlingstilbud:

Sådan er vores tilgang og behandlingsmetoder

I Skanderborg Rusmiddelcenter arbejder vi med stofforbrug og afhængighed ud fra den tankegang, at det er individuelt, hvad der skal til for at skabe forandring. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i dine ønsker og dine mål med stofbehandlingen.

Vi ved, at stofproblemer også påvirker de pårørende. Derfor arbejder vi ud fra en relationsorienteret tilgang. Det vil sige, at vi også har fokus på, hvilke konsekvenser dit forbrug af stoffer har for dine nære pårørende. Det taler vi også med dig om, og vi opfordrer dig til at have dine pårørende med til nogle af samtalerne.

I behandlingen anvender vi evidensbaserede metoder, heriblandt særligt motiverende samtaler (MI), kognitiv misbrugsbehandling og familieorienteret stofbehandling. 

Læs mere om vores behandlingsmetoder:

Det er os, du møder i stofbehandlingen

Stofbehandlingen varetages af et team af erfarne og efteruddannede rusmiddelbehandlere og sygeplejersker samt en tilknyttet lægekonsulent.  

Desuden er der en kompetent BRUS-behandler, som tilbyder samtaler til børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Du kan læse mere om vores BRUS-tilbud her. 

 

person-4

AnnaRusmiddelbehandler

Mobil 24 76 56 25

person-4

Anne-MarieLæge

87 94 75 80

person-4

HeidiRusmiddelbehandler

Mobil 24 76 58 03

person-4

JaneSygeplejerske

Telefon 87 94 75 20

person-4

LeneSygeplejerske

Telefon 87 94 76 97

person-4

MajbritRusmiddelbehandler

Mobil 29 10 07 36

person-4

MetteRusmiddelbehandler

Mobil 24 76 56 14

person-4

SimonRusmiddelbehandler

Mobil 29 77 97 08

person-4

HelenaBehandler i BRUS

Mobil 40 22 68 12

Et kig ind hos os og vores behandling

I denne korte video kan du møde nogle af behandlerne og få indtryk af, hvilket sted vi er, og hvordan behandlingen foregår.  

Symptomer på et problematisk forbrug eller afhængighed

  • Man har en stærk fysisk og psykisk trang til det rusmiddel, man bruger. Trangen er så stærk, at den vinder over både fornuft og vilje, og man kan ikke styre eller stoppe indtaget. Også selvom man har erkendt, at det skader.    
  • Man får abstinenser, hvis man ikke får rusmidlet.
  • Man er nødt til at indtage mere og mere af stoffet for at få den samme effekt som tidligere.  
  • Man ændrer adfærd og får måske nye venner, nye vaner eller en ny personlighed. Og man undgår situationer, hvor man ikke kan få det, man er afhængig af.
  • Forbruget fører til problemer derhjemme, på arbejdet eller med vennerne. 

Læs mere om lovgivningen og dine rettigheder: