Er du barn eller ung?

Og har du en mor, far eller en søskende, der drikker for meget eller ryger for meget hash? Så kan det være, at du vokser op i en familie, hvor rusmidlerne styrer og forstyrrer for meget. 

Hos os i BRUS-Skanderborg kan du tale med erfarne rådgivere, der ved noget om, hvordan rusmidler påvirker en familie, og hvordan det kan påvirke dig.

Du har også mulighed for at møde andre børn og unge, der vokser op i familier lige som dig, og I kan dele erfaringer.

Vi har forskellige tilbud, bl.a.:

  • Samtalegrupper - her kan du møde andre børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer. Grupperne er aldersinddelte, så du kommer i en gruppe med andre på nogenlunde samme alder. Grupperne oprettes løbende, når der nok børn/unge.
  • Individuelle samtaler - her får du mulighed for at tale med en rådgiver om det, der fylder hos dig.
  • Familiesamtaler - her taler familien med en rådgiver om, hvordan man har det i familien og om det, som forstyrrer relationerne.

Kontakt os

Vi kan kontaktes på alle hverdage på telefon.

Du kan være anonym, når du henvender dig til os, hvis du ønsker det.  

  • Ring på tlf. 2059 8446

 

Værd at vide

Alle forløb starter med en eller flere rådgivende samtaler, hvor vi sammen finder ud af, om BRUS er det rigtige tilbud til dig. 

Film