Skanderborg Rusmiddelcenter har fået en ny kvalitetsstandard

Skanderborg Byråd godkendte den 30. november rusmiddelcenterets nye kvalitetsstandard, der er gældende fra 1. januar 2017.

Kvalitetsstandarden beskriver den rådgivning, behandling og støtte, som borgere i Skanderborg Kommune kan få, når de oplever problemer med rusmidler som bl.a. alkohol, hash eller andre stoffer. 

I kvalitetsstandarden kan man bl.a. læse om rusmiddel-centrets nye tilbud om familieorienteret rusmiddelbehandling og om det nye behandlingstilbud BRUS, som er målrettet børn og unge i alderen 0-25, der vokser op eller er opvokset i familier med rusmiddelproblemer.  

Formålet med kvalitetsstandarden er at sikre klar information om det serviceniveau, som Skanderborg Kommunes Byråd har fastsat for behandling af alkohol- og stofmisbrug i årene 2017-2018.

Du kan se kvalitetsstandarden her: Kvalitetsstandard 2017-2018 Skanderborg Rusmiddelcenter

Dato:
01.12.2016