Nyt pårørendeforløb den 12/9 2016

Er du pårørende til en person med et overforbrug af alkohol eller stoffer? Så har du mulighed for at deltage i Skanderborg Rusmiddelcenters pårørendegruppe.

Overforbrug af alkohol og stoffer rammer ikke kun den enkelte. De nære relationer - familie, børn og venner - bliver også påvirket og kan have behov for hjælp.

Skanderborg Rusmiddelcenter tilbyder alle pårørende over 18 år at deltage i en pårørendegruppe med det formål at hjælpe den enkelte til at forstå egne behov og respektere egne grænser. Målet er, at du som pårørende bliver bedre til at passe på dig selv.

Forløbet strækker sig over syv gange og foregår hver anden mandag fra kl. 16.30-19.00. Første gang er den 12/9 2016. Læs mere her.

Tilmeld dig allerede nu på tlf. 87 94 75 80 eller rusmiddel@skanderborg.dk. Det er gratis.

Dato:
21.06.2016