Skanderborg Rusmiddelcenter har fået en ny kvalitetsstandard

Skanderborg Byråd godkendte den 26. november rusmiddelcenterets nye kvalitetsstandard. Kvalitetsstandarden er gældende fra 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden beskriver den hjælp, borgere i Skanderborg Kommune kan få i tilfælde af overforbrug af alkohol- og stoffer og er gældende for 2015-2016.

Lovgivningsmæssigt stilles ikke krav om, at der skal vedtages en kvalitetsstandard for alkoholbehandling, men det anbefales af Sundhedsstyrelsen. Da indsatsen på de to misbrugsområder er nært forbundet i Skanderborg Rusmiddelcenter, omhandler kvalitetsstandarden derfor både alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling.

Formålet med kvalitetsstandarden er at sikre klar og tydelig information om det serviceniveau, som Skanderborg Kommunes Byråd har fastsat for behandling af alkohol- og stofmisbrug i årene 2015-2016.

Du kan se kvalitetsstandarden her.

Dato:
05.12.2014