Invitation til dialogmøde

Skanderborg Rusmiddelcenter inviterer til dialogmøde den 1.10 2014 kl. 16.30-18.00 om det nye forslag til kvalitetsstandard for behandling af alkohol- og stofmisbrug.

Skanderborg Rusmiddelcenter har udarbejdet et nyt forslag til en kvalitetsstandard for behandling af alkohol- og stofmisbrug. Kvalitetsstandarden beskriver den hjælp, borgere i Skanderborg Kommune kan få i tilfælde af overforbrug af alkohol og stoffer. Du kan se det nye forslag her.

I den anledning inviterer Skanderborg Rusmiddelcenter til dialogmøde, da vi gerne vil høre dine kommentarer og input til kvalitetsstandarden.

Til dialogmødet vil vi præsentere de nye behandlingstilbud og lægge op til en uofficiel dialog om, hvad Skanderborg Rusmiddelcenter kan gøre endnu bedre.

Dialogmødet er for alle. Se hvordan du tilmelder dig her

Dato:
19.09.2014