Sådan foregår behandlingen

Anonym stofbehandling består af: 

  • En forsamtale med en erfaren behandler, hvor I afklarer, om anonym stofbehandling er det rigtige tilbud til dig.
  • 8-12 ugers gruppebehandling, hvor man mødes en gang om ugen sidst på eftermiddagen
  • Tilbud om en afsluttende, individuel samtale

Behandlingen foregår diskret uden for kommunens rusmiddelcenter men centralt i enten Skanderborg eller Aarhus.

Forsamtaler afholdes som regel i dagtiden, mens behandlingen foregår sen eftermiddag/tidlig aften.

Alle forsamtaler afholdes i Skanderborg. Du vælger derefter selv i forsamtalen, om du ønsker gruppetilbuddet i Skanderborg eller Aarhus. Du vil kunne starte i behandlingen hurtigt - som regel inden for 14 dage.

Kontakt

  • Ring direkte til tilbuddet på mobiltlf. 2114 86 60.
  • Alle henvendelser besvares hurtigst muligt inden for almindelig åbningstid

Værd at vide

  • Anonym stofbehandling er et særligt tilbud i Skanderborg Kommune, som varetages af Skanderborg Rusmiddelcenter.
  • Alle landets kommuner er ved lov forpligtet til at have tilbud om anonym stofbehandling til den særlige målgruppe.