Opstart

Hvis du ønsker at starte i behandling, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har et overforbrug af alkohol, kan du møde op i Åben Rådgivning.

I Åben Rådgivning møder du op uden tidsbestilling, det er gratis og du kan være anonym. Her vil du sammen med en behandler afklare, om et behandlingsforløb i Skanderborg Rusmiddelcenter er noget for dig.

Vi tager udgangspunkt i din aktuelle situation, og vi lytter til alle ønsker om forandring. En samtale i Åben Rådgivning varer ca. 30-45 minutter. Samtalen er helt uforpligtende.

Hvis du siger ja til behandling, skal du igennem en kortlægningssamtale for at sikre, at du får det rette behandlingstilbud. Kortlægningssamtalen tager udgangspunkt i et spørgeskema, der omhandler en lang række temaer, blandt andet dit forbrug af alkohol, familieforhold, arbejde og økonomi. Kortlægningssamtalen varer mellem 1,5 - 2 timer.

Åbningstider

Mød op uden tidsbestilling

  • Mandag: 8.30-11.30

  • Torsdag: 15.00-17.00

 

Hvis du har spørgsmål til opstart af behandling, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 87 94 75 80.